Kilde: Pixabay
I forhold til mange andre lande, dyrker vi for lidt motion. Mens der kommer mere og mere fokus på, at de yngste medborgere får bevæget sig, så kan det være sværere for de voksne at finde hjælp og støtte til at komme i gang. Så hvordan kommer du i gang og hvordan holder du motivationen ?
Find ud af, hvad der motiverer dig
Det er selvfølgelig nemt nok at sige, at man skal finde en sport, der passer til en selv. Men det er altså også vigtigt, hvis man håber på at fortsætte med motionen på længere sigt. Noget af det vigtigste at overveje er, hvordan du bliver motiveret og hvad det er, du vil: Kan du bedst lide at arbejde mod et bestemt mål og vil du hurtigt i bedre form? Så passer det måske bedst til dig at kaste dig ud i en form for motion, hvor du enten arbejder dig op mod en bestemt deadline – at skulle kunne deltage i et bestemt løb, for eksempel – eller at sætte et personligt delmål eller mål, som du arbejder hen imod – du skal kunne løfte et bestemt antal kilo, tabe så og så meget.
Hvis du derimod gerne vil dyrke motion for langsomt at bygge kroppen og vanerne op, og målet helt enkelt er at få en sundere og mere aktiv hverdag, så kan du sætte dig for, at du skal bevæge dig så meget og naturligt som muligt eller være aktiv et bestemt antal timer om ugen. Motionen kan både indgå som en naturlig del af hverdagen – brug trapperne, tag cyklen på arbejde, gå til supermarkedet – eller du kan vælge specifikt at sætte et par timer af til løb, cykling, svømning eller i træningscenteret. Hvis du bliver ved og bygger langsomt op, så kommer motivationen mere og mere naturligt.
Kilde: Pixabay
Find fællesskabet frem
Man kan sagtens være individualist og arbejde frem mod egne mål sammen med andre – i løbeklubber, Pilates eller crossfit er der f.eks. fokus på individuelle mål, men man bliver bedre sammen med andre. Apps, hvor man kan måle sig med vennerne og støtte hinanden, kan også være gavnlige for alle, der er født med et hidsigt konkurrencegen. Og så er de sportsgrene, som man ikke rigtig kan dyrke alene – alt fra salsa og curling til de deciderede holdsport – fodbold, håndbold, og lignende.
Det kan være du allerede også har en stor interesse i sporten fra tv eller måske du har øget interessen og spændingen med at spille på sporten, f.eks i form af håndbold betting, og derfor gerne vil dele denne interesse med andre. For de fleste er det sjovt at være del af et hold både på og udenfor banen – måske får man nye venner, man kan tage til kampe med, spille med og sætte amatørpuljer op med. At være del af et hold gør, at man også tager ansvar for en del af holdet, og så bliver det sværere at blive væk.
Motivation og disciplin er vigtige redskaber, hvis bevægelsen skal blive hverdag for dig, men du kan hjælpe det godt på vej ved at dyrke motion sammen med andre. Hvad end du har brug for venner, der kan få dig hevet med ned til træningscenteret eller du bare synes, det er hyggeligt at bevæge dig sammen med andre, så kan fællesskabet fungere som lige det ekstra skub, der er brug for på de dage, hvor det regner og man er træt.
Skriv et svar