Kilde: Unsplash
Elsker du sport, er en sportsrejse måske det rette for dig. Her får du nemlig lov til at opleve en sportsgren på tætteste hold, og oplevelsen i sig selv er meget mere autentisk, end hvis du ser sporten på tv’et. Her kommer tre gode bud på interessante sportsrejser.
Håndbold EM i Ungarn og Slovakiet
Danmark har i disse år kæmpe succes i håndbold, og en håndboldrejse til næste års EM-slutrunde i Ungarn og Slovakiet, er derfor et oplagt valg til en god sportsrejse. Det danske herrelandshold vandt for nyligt VM i håndbold. Håndboldfeberen raser for tiden i Danmark, hvor der er en øget interesse fra befolkningen. Det er derfor også med stor spænding, at der ses frem mod EM næste år, hvor vi selvfølgelig håber, at Danmark kan fortsætte de gode resultater. Spørger vi bet365, der tilbyder spil på håndbold, burde der også være gode chancer. Her er danskerne nemlig favorit til at vinde turneringen til odds 3.75, og rejser du med til Ungarn og Slovakiet, kan du forvente dig en stor oplevelse.
NFL-kamp i USA
Søger du efter en lidt mere eksotisk rejseoplevelse, kan det måske være en ide at kigge på tværs af Atlanten. I USA boomer det nemlig med fede sportsoplevelser, og her kan du vælge imellem lidt af hvert. Baseball er amerikanernes nationalsport, men der er alligevel ingen sportsgren, der tiltrækker lige så mange tilskuere som amerikansk fodbold.
NFL-kampe er fyldt med action fra start til slut, og atmosfæren på stadion er fantastisk. Specielt hvis det lykkedes dig at få billet til en Super Bowl-kamp, som er årets største sportsbegivenhed i USA. Mindre kan dog også gøre det, og et af de mere underholdende steder, du kan se en kamp, er i Florida, når Miami Dolphins spiller på Hard Rock Arena. Det gode klima, du finder i Florida kombineret med den medlevende stemning på stadion, gør Miami Dolphins til et oplagt valg til en god oplevelse.
Et andet hold fra Florida som du heller ikke går galt i byen med, er Tampa Bay Buccaneers, der for nyligt vandt Super Bowl. Holdet er ført an af den legendariske quarterback, Tom Brady, der har vundet flest Super Bowls af alle. Hele syv gange har han vundet Vince Lombardi-trofæet. Han er dog ved at komme op i årene, og spørgsmålet er, hvor længe han kan blive ved. Du gør derfor klogt i snart at tage af sted, hvis du vil være sikker på at få et glimt af én af de største sportspersoner i historien.
Kilde: Unsplash
Fodbold i Tyskland
Er fodbold din foretrukne sport, skuffer Tyskland dig ikke, så måske er det dit næste rejsemål? Den tyske Bundesliga er nemlig kendt for at have en fantastisk stemning på stadion. Her finder du også det højeste tilskuergennemsnit i verden, og det er med god grund. De tyske fans bliver altid underholdt med direkte spil og masser af mål, når det går løs i den tyske liga. Borussia Dortmund er desuden holdet med det højeste tilskuergennemsnit i verden, og ifølge Bundesligaens egen hjemmeside er der i gennemsnit 81.154 tilskuere på plads på Signal Iduna Park, når Dortmund spiller. Ser du på tværs af Tyskland, finder du et gennemsnit på 43.300 tilskuere i landets bedste rækker. Det giver selvfølgelig en fantastisk atmosfære på de forskellige stadions, som altså er et oplagt rejsemål for fodboldfans.
Uanset om du vælger at rejse med Mikkel Hansen og co. til Ungarn, om du tager til Bundesliga-bold eller NFL i Florida, så er du sikker på at få en af de bedste sportsrejser fyldt med sportslige oplevelser.
Skriv et svar