Når vinteren kommer er det vigtigt at lukke sit sommerhus ned. Der er en række indgreb, du bør foretage dig, inden du lader sommerhuset stå alene over vinteren. Du skal foretage dem for at undgår frostsprængninger i vandrørene, vandskader, fugtskader, svamp og selvfølgelig indbrud. Sommerhuskvarterer er nemlig nemme ofre for indbrudstyve på grund de mange færre helårsboende, der holder øje med hinanden i det gode naboskabs tegn.
Her følger 10 gode råd til, hvordan du kan sikre dit sommerhus i vintermånederne. Husk derudover at du faktisk kan bo op til 13 uger i dit sommerhus i vintermånederne. Dog kun 4 uger sammenhængende ad gangen. Så hvis du skulle have lyst til at tage en forlænget weekend deroppe, er det vigtigt, at nogle af de 10 trin gentages, når du igen forlader sommerhuset.
10 ting du skal gøre, når du lukker sommerhus ned
1. Det første du skal gøre er at lukke for vandet. Det gør du ude ved hovedafbryderen, der typisk kan finde i din have under et dæksel markeret MÅLERBRØND. Det gør du for at undgå frostsprængninger i vandrørene.
2. Det andet, du skal gøre, er at sørge for det vand, der allerede ligger i vandrørene og rundt i sommerhuset, får løbet ud. Det gør du ved at åbne for alle armaturer og sørge for at få skyllet alt vand ud af toiletcisternen. Hvis du ikke kan få alt vandet ud af cisternen, kan du som vist i videoen nedenunder blot anvende glycerin. Det er også vigtigt, at du sørger for at dine udvendige haner bliver frakoblet vandslanger, og at alt vand får løbet ud af rørene.
3. Det tredje, du skal gøre, er at sørge for, at fugten kan komme ud. Det gør du for at undgå fugtskader og skimmelsvamp. Det vigtiste er, at du får tændt dit ventilationssystem eller luftriste sådan så, der kommer luftgennemstrømning. Det næste er at åbne dørene inde i huset samt klædeskabsdørene.
4. Slå dine hvidevarer fra og sørg for, at der ikke gemmer sig vand i deres systemer. Dernæst er det en god idé at åbne lågerne til både køleskab og fryser, sådan så der ikke dannes et indelukket, fugtigt miljø
5. Om vinteren er det meget synligt, om et sommerhuset bliver benyttet. Det er svært at forhindre tyvene i at komme ind, men der er ting, der kan gøre det mindre attraktivt for dem at komme ind. Tag for eksempel fjernsyn, radioer og stereoanlæg med hjem eller gem dem et sted, hvor man ikke kan se dem ude fra.
6. Sørg også for at gardinerne er trukket for, så der er frit udsyn til de lokaler, hvor du ikke har noget af større værdi. Det fungerer bedre, at tyven kan se, at du ikke har noget af værdi, end at gardinerne er trukket for.
7. Sørg selvfølgelig for at alle vinder og døre udadtil er låst forsvarligt.
8. Sørg for at haveredskaber er låst væk eller gemt, da tyven kan bruge dem til at bryde ind.
9. Tjek, at havemøbler, robåde, kajakker og lignende er pakket væk og låst inde, så de ikke kan ødelægges eller stjæles.
10. Sidst men ikke mindst, så tjek dit sommerhus et par gange i vinterhalvåret. Hvis du ikke selv kan, så få en nabo til det. Og når du igen vender tilbage til sommerhuset, så sørg for at få gjort grundigt rent og luftet ud, samt tjekke dine elektroniske installationer for skader fra skadedyr eller fugt.
Det var altså en 10-trinsguide til at lukke sit sommerhus ned. Hvis du ikke ejer et sommerhus, så husk at du kan låne i din helårsboligs friværdi, hvilket giver dig mere gunstige forhold, når du vil låne penge til sommerhuset. Ellers er boliglån til sommerhus underlagt andre forhold end regulære boliglån. Det kan du altid tage en snak med din bankrådgiver om – særligt nu, hvor renten aldrig har været lavere.
Husk først og fremmest at nyde din tid i sommerhuset hvert år.
Skriv et svar