Spiseborde har eksisteret lige så længe, som civilisationen selv. Efter sigende var de gamle ægyptere nogle af de første til at bruge spiseborde. Disse borde var dog ikke så sofistikerede, da de blot var stenplader, som var lagt ovenpå andre sten eller træstubbe for at holde hjemmets ting væk fra gulvet. I dag er spisebordet derimod gået hen og blevet køkkenets juvel og hjemmets samlingspunkt. I dag kommer runde spiseborde således i mange forskellige størrelser, former og forskellige materialer.
I denne artikel vil vi kigge på nogle af de mest almindelige stilarter indenfor runde middagsborde og hjælpe dig med at træffe dit valg om, hvilket rundt spisebord du bør købe.
Stilarter indenfor runde spiseborde
Nogle runde spiseborde kommer med blot et stort bordben under midten af bordet. Dette kan gøre det nemmere at sidde rundt om bordet, fordi der derved ikke er bordben i siderne, som kan være i vejen. Traditionelle træ- og marmorudgaver af denne type bord går flere hundrede år tilbage, men de har da også udviklet sig siden da. Ældre, men stadigvæk moderne udgaver af bordet fra midten af det 20. århundrede er endnu tilgængelige på markedet.
Traditionelle ovale spiseborde er ofte fremstillet af mahogni eller kirsebærtræ. Som beskrivelsen antyder, så er dette klassiske og smukke borde, som oftest bliver overleveret fra generation til generation i familien. Antikke udgaver kan ofte findes til salg på auktioner og i forbindelse med salg af dødsboer. Nyere udgaver af denne smukke bordtype sælges også normalt i de forskellige møbelbutikker i landet. Traditionelle ovale spiseborde kommer ofte med ekstra plader, som kan indsættes i bordet, hvilket gør dem praktiske, da man derfor kan ændre på størrelsen af bordet afhængigt af antallet af middagsgæster.
Ovale spiseborde kan være et godt valg for dem, som ikke kan beslutte sig, om de skal vælge et rektangulært bord eller et rundt bord. Den unikke form på denne type bord kombinerer det lineære layout fra det rektangulære spisebord med den intimitet og fleksibilitet, som kendetegner et rundt middagsbord. Det ovale bords afrundede kanter bryder med vinkellinjerne i spisestuen eller køkkenet og gør det visuelle indtryk af indretningen ‘blødere’ ved at inkorporere kurver i rummet.
Hvilket rundt spisebord, det skal være, afhænger også meget af din personlighed. Find ud af hvad du kan lide, og om der er et rundt spisebord, der passer præcist til dig og din smag. Til dem, der foretrækker en minimalistisk indretning, så kan et hvidt træbord med hvide træben være det rette valg; for andre kan det være et bord med forkromede metalben. Hvis du planlægger at skulle afholde mange middagsbegivenheder eller børnefødselsdage, så kan et rundt spisebord med mulighed for indsætning af en ekstra bordplade virkelig være et godt valg. Sådan kan du også gøre dit runde spisebord til et ovalt bord efter smag og behag! Du kan få et godt overblik over de forskellige runde spiseborde her.
For dem, som er mere til en rustik stil, så kan et spisebord i husmandsstil med en slidt patina, der skaber et antik look, måske være at foretrække. Omvendt så kan folk, der elsker de rene, moderne linjer i deres hjem måske foretrække runde glasborde, som både giver en lys og luftig indretningsstil.
Størrelsen på et rundt spisebord
Et rundt spisebord til fire personer har typisk en diameter på 120 cm, for borde til seks personer 135 cm og endelig 150 cm, hvis man planlægger, at der skal kunne sidde otte personer om bordet. Typisk har bordene en standardhøjde på 75 cm til bordets underside. Dog er det muligt at få borde, hvor man kan variere højden. Du bør også sørge for at købe stole, som passer til bordets højde for at sikre, at du og din familie og gæster sidder så komfortabelt som muligt ved middagsbordet.
Det runde spisebord kan føles fantastisk at sidde om, fordi det giver en følelse af, at man er en del af et fællesskab. At sidde skulder til skulder omkring det runde bord med dine venner eller familie over en livlig og venskabelig diskussion, et spændende spil kort, eller et lækkert måltid er en af grundene til, at denne type bord er blevet så populær. Omkring denne type bord findes der ikke noget hierarki, og resultatet er, at man opnår en atmosfære af samhørighed og ligeværd. God fornøjelse med indretningen samt de mange hyggelige stunder!
Skriv et svar