Valget om, hvorvidt en safarirejse i Afrika skal være næste rejsedestination, kan du få lidt hjælp til at svare på her.
1. Afrikas sletter – dyreelskerens paradis
De store endeløse sletter i Afrika byder på en stor koncentration af dyr, der vil imponere enhver dyreelsker. Du kan bl.a. opleve ”The Big 5” som er næsehorn, elefant, bøffel, løve og leoparden – som tidligere blev anset af jægere som værende de fem farligste dyr at jage til fods. Oplevelsen af at være helt tæt på nogle af disse imponerende skabninger kan give et sandt sus i maven man aldrig glemmer.
Generelt generes dyrene ikke af safaribiler og man kan derfor opleve at ”Dyrenes konge”/ en stor hanløve spankulerer forbi kun få meter fra dig. En sand drøm for foto-entusiaster. Muligheden for, at komme helt tæt på de store og små dyr i Afrika, åbner desuden muligheden for at få nogle fantastiske billeder med hjem til fotoalbummet.
Da dyrene – som tidligere nævnt – ikke påvirkes eller ændrer deres adfærd når der kommer en safaribil forbi, kan man få nogle rigtig gode billeder af de dramaer der udspiller sig på savannen.
Tip til at komme helt tæt på dyrene: En anderledes oplevelse man kan få på savannen er det der kaldes for en ”Walking Safari”. Her kan man i nogle udvalgte reservater kan komme med en guide rundt til fods. Det giver en helt anden oplevelse at opleve dyrene på denne måde.
2. De smukkeste naturscenarier
I store områder af Afrika kan man på en safarirejse stadig opleve den storslåede natur, som den altid har været. Et sted, som i den grad kan imponere, er det store grønne Ngorongoro krater, som grænser op til Serengeti sletten. Et fascinerende og isoleret lille økosystem, som lever i bunden af en sammensunken vulkan.
Vil man på sin safarirejse gerne opleve smukke landskaber, hvor kun få turister kommer, er Zimbabwe desuden et godt bud. Her kan du stadig opleve ”The Big 5” og masser af andre dyr. Oplev desuden det utrolige vandfald Victoria Falls. Vandfaldet som bliver anset som værende verdens største. Der er ingen tvivl om, at ligegyldigt hvor i Afrika man drager på safari, vil naturen uden tvivl imponere.
3. Bo fantastiske steder midt i naturen
En særligt spændende ting ved at tage på en safarirejse, er de unikke steder man har mulighed overnatte. Der findes mange muligheder fra de helt primitive til de mere luksuriøse. Ikke desto mindre er det oftest beliggenheden som kan være noget helt særligt. I flere reservater kan du bo med eksempelvis giraffer og elefanter som nærmeste nabo.
Du kan bo i store luksustelte med samme bekvemmeligheder som på et hotel. Sid på din hævede terrasse med et glas mangojuice, mens fire zebraer slentrer forbi få meter fra dig. En helt enestående oplevelse, der hurtigt gør, at man bliver bidt af at rejse på safari. Når man først har prøvet dette, vil en tur i zoologisk have aldrig blive helt det samme.
Hvor er det bedste sted i Afrika at tage på safari?
Der findes mange skønne områder, savanner og naturreservater, så det kan være svært at vælge den rigtige destination. Områder såsom Serengeti i Tanzania og Masai Mara i Kenya bliver oftest forbundet med de steder hvor koncentrationen af dyr er højest, og derfor de mest populære.
Er det første gang man skal på safari kan disse derfor anbefales. Deres popularitet har dog også gjort at man her finder den største andel af turister. Ønsker man derfor at besøge mindre turistede steder, kan lande som Zambia og Zimbabwe anbefales, da man her får en helt anden oplevelse.
En anden mulighed for at opleve den store forskellighed der er i de forskellige områder er at besøge flere forskellige parker og evt. flere lande.
Afslapning ved Det Indiske Ocean
En safari rejse i Afrika kan være helt overvældende med de mange indtryk og oplevelser man får. Derfor er det oplagt at afslutte en safari med en daseferie ved Det Indiske Ocean. Man finder blandt andet skønne strande og lækre resorts på en rejse til Maldiverne, Zanzibar, Mauritius og ved Kenya-kysten samt Mozambique. Mulighederne er mange.
Skriv et svar