Direkte salg er en form for salgskanal, som virksomheder kan benytte sig af, hvis de gerne vil sælge deres produkter direkte til slutkunden. Når man benytter sig af direkte salg gør man ikke brug af TV- og avisreklamer, men benytter derimod udelukkende netværksmarketing. Direkte salg medvirker til, at virksomheden har gode muligheder for at demonstrere deres produkter, samt skabe gode relationer til deres kunder.
Det betyder samtidig også, at de får bedre kendskab til, hvad kunderne ønsker. Der er dog ikke kun fordele ved direkte salg, da det siges at være en af de allerdyreste salgskanaler, som en virksomhed kan benytte sig af. Men får man det til at fungere, er der med garanti mange fordele ved direkte salg.
Hvad er direkte salg?
Direkte salg er noget som virksomheder kan benytte sig af, i stedet for traditionelle butikker og forhandlere samt TV- og avisreklamer. Sagt med andre ord er direkte salg betegnelsen for, når virksomheder sælger deres produkter direkte til slutbrugeren. Fremfor at benytte sig af marketingsstrategier som indebærer TV- og avisreklamer, benytter direkte salg sig udelukkende af netværksmarketing. Salget sker gennem uafhængige forhandlere.
Der kan være mange fordele ved at benytte sig af direkte salg. Først og fremmest tillader direkte salg, idet virksomheden sælger produkter direkte til slutbrugeren, at du kan forklare og demonstrere produktet over for dine kunder, og samtidig blive klogere på, hvad kunderne ønsker. Det medvirker også til, at virksomheden nemmere kan skabe relationer til kunderne. Derudover kan virksomheden gøre brug af deres egne medarbejderes salgsevne og samtidig undgå fordyrende led i salgsprocessen.
Men som med alt andet er der desværre også nogle ulemper ved at benytte direkte salg i sin virksomhed. Blandt andet er det den allerdyreste salgskanal, da det kræver mange medarbejdere for at dække flere kunder, og der er desuden også meget transport involveret. En sælger for virksomheden kan for eksempel nemt bruge en hel dag på et møde. Hvis man samtidig ønsker at dække et stort marked, kan direkte salg for mange virksomheder virke uoverskueligt dyrt.
Af den grund anbefaler man ofte, at man betragter direkte salg som den ”sidste udvej”. Det betyder, at man kun bør ty til direkte salg, hvis ingen af de andre slagskanaler er effektive nok. Med det sagt bør man dog heller ikke undervurdere de fordele, der kan være ved direkte salg. Direkte salg giver din virksomhed ejerskab over kunden, og det kan være en kæmpe fordel.
Når en virksomhed har besluttet sig for at benytte sig af direkte salg, bør man ikke vurdere effekten af direkte salg ud fra det første salg. I stedet bør man vurdere det over en længere periode, da kunderne kan have lyst til at købe flere produkter på længere sigt. I sidste ende kan det muligvis retfærdiggøre salgsomkostningerne ved direkte salg.
Generelt set siger man, at direkte salg er godt at bruge, hvis man som virksomhed har nogle komplekse og dyre produkter at sælge. Desuden egner det sig godt til, hvis man gerne vil skabe nye relationer samt styrke allerede skabte relationer til nogle nøglekunder.
Eksempler på virksomheder som bruger direkte salg
Direkte salg er i kraftig vækst i Danmark, og flere og flere virksomheder begynder at benytte sig af det. To eksempler på virksomheder, som bruger direkte salg, er Tupperware og Zinzino.
Tupperware er en virksomhed, der via direkte salg, sælger diverse former for køkkenudstyr. For en virksomhed som Tupperware er det klart en fordel at sælge produkterne direkte til slutbrugeren, da de på den måde bedre kan demonstrere deres produkter og finde ud af, hvad kunderne ønsker.
Det samme gælder Zinzino (aktiekursen her), som er en virksomhed der har fokus på sundhed og velvære, og som via direkte salg sælger diverse sundhedsprodukter samt eksklusive kaffeprodukter.
Skriv et svar